Dorte er sammen med Rude Eskildstrup gået i køkkenet. De serverer:
Gammeldaws oksesteg
Kartofler og sovs
Brunede perleløg
Waldorfsalat
Træmanden fra Rude Eskildstrup
Vidste du det?Den 42 cm høje træfigur fra Rude Eskildstrup i Midtsjælland blev fundet i 1880’erne stående lodret i en mose. Figuren forestiller en siddende mand med et markeret ansigt, hvor hår og skæg er angivet. Armene hviler i skødet, hvor der ligger en pudeformet genstand. Manden er muligvis iført en kjortel, og om halsen bærer han et halssmykke sammensat af flere, tætliggende profilerede ringe. Denne type af sammensatte halsringe kendes fra svenske fund; halsringene er af guld og kan dateres til 5. årh. e.Kr. Fra Hannenov på Falster stammer en lignende, leddelt halsring, som dog kun består af en enkelt ring. Træmanden fra Rude Eskildstrup er den yngste af de træfigurer, vi kender fra jernalderens moser og vådområder. Han repræsenterer måske afslutningen på en offertradition, som startede allerede i slutningen af bronzealderen.
Medbring selv service og drikkevare.
Spisebillet købes senest mandag den 1.11.2023 inden kl 16.00.
Prisen er 60 kr for voksne, og 30 kr for børn mellem 3-12 år.
Køb spisebilletter på MobilePay 72093 Skriv venligst antal voksne og børn.
Mange hilsener fra Munke Bjergby Borgerforening - og på snarligt gensyn! Hvis dette nyhedsbrev er videresendt til dig, kan du tilmelde dig HER.